Historie

Den 10. marts 1969

Her stiftes Forældre BIF med følgende bestyrelse:

  • Formand -  Ib Nielsen
  • næstformand -  Mogens Berg Nielsen 
  • Kasserer - Per Andersen
  • Sekretær - Irene Pedersen 
  • Bestyrelsesmedlem - Peter Nielsen
  • Suppleant - Finn Rasmussen

Generalforsamlingen afholdtes på KERNEN i Brøndbyøster.


1969 - 1984 

Foreningen arbejder med lotterisalg og bankospil. Bankospillet bliver efterhånden en hovedindtægt for foreningen. 
Formand Ib Nielsen danner en sammenslutning af bankoklubber i Glostrup og Brøndby. Klubberne består af IF32, GIC, Glostrup Cricket Club, Forældre BIF og Socialdemokratiet i Brøndby. Denne forening dannes som VESTEGNENS BANKOSAMMENSLUTNING.

Sammenslutningen får via Ib Nielsen kontakt til ejeren af en ejendom på Ørnebjergvej i Glostrup, som udlejer landets første bankocenter. Nu er bankospillet løftet ind i en ny fase, fra et spil som blev afviklet under dårlige forhold, til et spil der nu har fået virkelig flotte rammer for publikum.

Ib Nielsen falder alt for tidligt bort. Efter den legendariske formands død i 1984 indstiftede bestyrelsen en pokal, som gives til den leder i Brøndbyernes IF, der gennem sæsonen har ydet en ekstraordinær indsats.

1985 - 1992

Foreningens formand Bendt Sørensen (lille Bendt) fører med sikker hånd foreningen mod nye mål. Bankohallen på Ørnebjergvej bliver afviklet og Vestegnens bankosammenslutning flytter til Industrivej i Brøndby. 
Her har Brøndby IF A/S købt lokaler i industrikvarteret som udlejes til bankosammenslutningen. 
I denne periode bliver bankospillet meget besøgt og tilgangen af nye medlemmer stiger for alle foreningerne. Det bliver også i disse år, at Forældre BIF hovedindtægt kommer fra bankospillet. Dog er vi også ved at mærke en stigende omsætning i vores kaffeboder på stadion, da Superligaen i samme periode begynder, at få et stærkt stigende antal tilskuere.

1992 - 1999

Foreningens formand Erik Jensen løfter igen opgaven efter de to foregående formænd, og den 3.10.1993 flytter vi til ROSENPARKEN’s BANKOHAL, hvor en drøm går i opfyldelse. Vi lejer os ind i en top moderne indrettet bankohal, med lyse og venlige lokaler med dejlig atmosfære og en god udluftning. Samtidig får vi indrettet en kiosk i bankohallen, som bliver en central del af bankolivet og atmosfæren.
I denne periode driver Forældre BIF også stadion-kontrollen ved Superliga kampene og en god del af foreningens indtægt, bliver tjent ved stadion-kontrollen ved BRØNDBY IF store europæiske kampe, som bliver spillet i Parken. 
I samme periode køber Forældre BIF 1/3 af den udendørs overdækkede græsbane som bygges på Brøndby Stadion. På den måde er ungdommen sikret adgang til hallen, som ikke i købs-øjeblikket var et problem. 
Også i denne periode tilgår der ungdomsafdelingen mange hundrede tusinde kroner i tilskud til driften.